En sær flok
Maren Tranholm fortæller om en sær
flok folk hun så en sommerdag i juli 1912:
Den 23. juli 1912, ja: ”Nu skal I ellers bare høre. Der render en stor flok københavnere rundt her i Randbøldal – og de er godt nok mærkelige. De går rundt og plukker blomster og græs alle vegne. På vej op til Randbøl Kirke mødte jeg to af de fine damer i selskabet nede ved åen. Der havde de plukket en stor buket af de der gule blomster som plejer at stå langs bredden af åen, og de fortalte mig helt begejstrede, at det var abeblomst og at den kun voksede nogle ganske få steder i Jylland. Jeg spurgte dem så, om de der abekatteblomster kunne bruges mod hoste; men det vidste de nu slet ikke. Ja, så ved jeg snart ikke hvad alt det blomsterplukkeri skal til for.Lidt senere oppe på markedspladsen neden for Randbøl Kirke kom jeg forbi to pæne ældre mænd med jakker og hvide skjorter og fine halssløjfer. De lå med hovedet helt nede i lyngtotterne og bagdelene lige i vejret. Jeg stod lidt og kikkede på dem inden de opdagede mig. Så blev de helt generte og rejste sig op og så var det jeg kom til at spørge dem om de var muhamedanere? Men det var de nu ikke. De fortalte mig at de var botanikere på tur til Randbøldal og Vejle Ådal. Nogen sære folk - men meget flinke såmænd også…”
Kilde : Dansk Botanisk Tidsskrift 1914. Ekskursion til Randbøl-egnen, som baggrund ; men absolut frit gendigtet og også lidt inspireret af Anton Berntsens lille digt ”Dowtor Fil”.