Hærvejen
Før bilerne og togene kom til, gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej; et helt netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen.
De mange gravhøje langs hærvejen fortæller at Hærvejen har været vigtig, sikkert allerede i yngre stenalder. Hærvejen har været brugt af handelsmænd, der fragtede flint, rav, huder, honning, jydepotter og okser til Mellemeuropa af fromme pilgrimme, der skulle besøge apostlens grav i Santiago i Nordspanien, Peterskirken i Rom eller Jerusalem. Vejen blev også brugt af hære, hvilket blandt andet de mange volde langs ruten vidner om.Hærvejen har haft mange andre navne:Studevejen, Oksevejen, Kongevejen, Romervejen eller simpelthen Landevejen. I Sønderjylland kaldes vejen stadig "Oksevejen" på mange strækninger.
Hærvejen har den heddet, siden den første gang blev beskrevet i bogen "Hærvejen" af Hugo Matthiessen i 1930. Det har aldrig været én vej men mere et netværk af flere vejspor langs højderyggen. Når en vej blev opkørt, valgte man en anden, og derved opstod der mange veje, der tilsammen danner Hærvejen. I dag dækker navnet den cykelrute og den vandrerute, som amterne lavede som rekreative ruter fra slutningen af 1980`erne. Rideruten går fra Viborg til Bække.